Spørgsmål

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Er der mulighed for at købe noget i kantinen?
I det daglige er der mulighed for at købe sodavand, toast, lidt slik og chokolade. Der er mange der spiser medbragt mad i vores kantine, hvor man kan se ud over baneanlægget. Der er Bager hos Daglig Brugsen i Breum, her kan også købes mad til senere spisning i kantinen. En træning kan også afsluttes med en middag på den lokale kro, eller man kan bestille pizzaer m.m.

Kan man få bad efter træning?
Ja, det kan du for 20 kr. Badet skal dog være afsluttet til lukketid. Adgang købes ved træningslederen.

Hvad med Licens?
Vi er en DMU godkendt bane, derfor kræves det at man har DMU/DMCU licens eller licens i det land man kommer  fra, i samarbejde med DMU/FIM. De kørere, hvis forening (fx. Ungdomsringen) har en samarbejdsaftale med DMU eller DMCU må også køre på baneanlægget.

Hvad med forsikring?
Alle kørere bør have en fritids ulykkesforsikring, og kører man jævnligt motocross er der særdeles vigtigt. Husk at oplyse til forsikringsselskabet at der køres motocross (farlig sport). Har man licens til motorsport er der også betalt til en gruppeforsikring. Supercross har lovpligtig erhvervsansvars forsikring.

Hvad med overnatning?
Vi har værelser med 20 sengepladser i et hus lige ved siden af banen. Man skal selv medbringe sengetøj/soveposer. Ellers henvises til Danhostel/vandrehjem i Roslev samt omkringliggende B&B.