Spørgsmål
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Er der mulighed for at købe noget i kantinen?
I det daglige er der mulighed for at købe sodavand og lidt slik og chokolade. Der er mange der spiser medbragt mad i vores kantine, hvor man kan se ud over baneanlægget. Der er Bager, Pizzaria og Daglig Brugsen i Breum, her kan også købes mad til senere spisning i kantinen. En træning kan også afsluttes med en middag på den lokale kro.
Hvorfor kun 4 x 15 minutters træning?
En træning giver lov og mulighed for at træne minimum 4 gange 15 min. Det lyder måske ikke af så meget, men prøv det, en indendørs bane er mere fysisk krævende end udendørs baner. Der kan være mulighed for at træne lidt mere, men det er vigtig selv at kende sin begrænsning, da uheld sker når man er for træt.
Kan man få bad efter træning?
Ja, det kan du for 20 kr. Badet skal dog være afsluttet til lukketid. Adgang købes ved træningslederen.
Hvad med Licens?
Vi er en DMU godkendt bane. Vi opfordrer alle til at tegne licens ved en forening.
Hvad med forsikring?
Alle kørere bør have en fritids ulykkesforsikring, og kører man jævnligt motocross er der særdeles vigtigt. Husk at oplyse til forsikringsselskabet at der køres motocross (farlig sport). Har man licens til motorsport er der også betalt til en gruppeforsikring. Supercross har lovpligtig erhvervsansvars forsikring.
Hvad med overnatning?
Der henvises til de omkringliggende kroer samt vandrehjem.

